Preview show som en valgfri brugergruppe
Funktionen gør det muligt for superbrugeren at se hvordan et givent show ser ud for en bruger i en bestemt brugergruppe. Dermed kan I hurtigt validere, at brugergruppen kun har adgang til det den skal – og ikke til data den ikke bør kunne se.
I Livelog kan forskellige roller se og redigere forskellige dele af et show – fra tidplaner og økonomi til teknik og hospitality. Når rettighederne er finjusteret over tid, kan det være svært at huske, hvad hver enkelt rolle faktisk ender med at se, når de selv åbner showet – især hvis flere roller deler adgang til overlappende områder.
Med Preview som rolle kan superbrugeren åbne et show og få det vist præcis som en valgt rolle ville se det, uden at skulle logge ind som en anden bruger.
Det faktiske view – ikke en simuleret oversigt
Preview'et maskerer superbrugerens egen session med den valgte rolles permissions, stage- og venue-rettigheder, så skærmbilledet svarer fuldstændig til det, som en almindelig bruger i den rolle ser. Øverst på siden står en banner om at preview er aktivt, og en exit-knap bringer jer tilbage til jeres normale view – også automatisk hvis I bare navigerer videre.
Nem validering efter rolle-ændringer
Har I lige oprettet en ny rolle eller justeret adgangen for en eksisterende, kan I gå direkte ind i et show og se ændringerne slå igennem med det samme – uden at oprette en test-bruger eller bede en kollega om at logge ind. Dermed fanger I utilsigtede "leaks" (fx at en rolle tilfældigvis har adgang til økonomi-felter den ikke burde), før ændringerne rammer rigtige brugere.
Kun for superbrugere
Funktionen er forbeholdt jeres superbrugere – så almindelige brugere ikke kan maskere sig som en anden rolle. Ingen data ændres på andre brugeres vegne; det er kun superbrugerens eget view, der midlertidigt omstilles.
Hvad det betyder i hverdagen
Opsætning og validering af roller bliver en del af jeres eget workflow i stedet for noget, der kræver support eller testbrugere. I kan trygt iterere på rettighedsstrukturen, fordi I hele tiden kan se hvad hver rolle rent faktisk ender med at opleve.
Skal vi gennemgå jeres rolleopsætning sammen? Kontakt os – vi tager udgangspunkt i de brugergrupper, I har i dag.